E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:28
Emner
Jesus Kristus

Jesus Kristus - Guds Søn!

Joh 11,25

Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Luk 5,24

Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - sagde han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

Hebr 7,25-26

v25 Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.
v26 For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene,

Fil 2,9-10

Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,

Fil 2,7-8

v7 men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,
v8 ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.

Apg 4,12

Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved."

Joh 15,5

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Joh 3,16

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Hebr 4,15

For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.

Joh 10,14

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

Rom 5,8

men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

Joh 14,6

Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Mark 3,11

Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: "Du er Guds søn!"

Luk 4,41

Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: "Du er Guds søn." Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.

  

"dagens by 7-jul-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Dronninglund

Indgangsparti dronninglund kirke.jpgDronninglund er en by i det østlige Vendsyssel med 3.328 indbyggere (2014). Byen har navn efter dronning Charlotte Amalie som fik Dronninglund Slot til eje i 1690. Oprindeligt var denne herregård et kloster fra 1200-tallet som byen efterhånden voksede op omkring. Dette kloster hed Hundslund Kloster. Dronninglund ligger i Brønderslev Kommune og hører under Region Nordjylland.

Fire kilometer nord for byen ligger Dronninglund Storskov som dækker den sydlige del af bakkelandskabet Jyske Ås. Højeste bakke i dette område er Knøsen med sine 136 meter over havet. I sydvestlig retning, fire kilometer fra Dronninglund, finder man det kulturhistoriske museum Try Museum der fortæller områdets historie fra oldtid til nutid gennem forskellige udstillinger med fokus på forhistorien, bondens bolig i 1800-tallet og livet i stationsbyen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
En hel generation af kristne er opvokset i en tid med computere og automatiske maskiner, og derfor har vi næsten ingen tålmodighed i forhold til ventetider og langsomme processer. Vi forsøger at bruge computer-tidsalderens metoder på vores forhold til Gud. Vi læser et kapitel, har en kort andagt og skynder os videre. Og derfor har vi alle et vedvarende behov for at dække over vores dybe indre kommen til kort, og vi søger hele tiden et hurtigt åndeligt fix igennem stævner, kampagner, internettet og fjernsynet.
frit efter A. W. Tozer