E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Sep 2017 00:24
Forfatter
Watchman Nee

Et liv i følelser


af Watchman Nee

Et udskrift fra Watchman Nee's bog: "The Spiritual Man," udgivet i Kina d. 4. juni 1927 

En fare kan dukke op for dem, som lever på det følelsesbetonede i stedet for ved Ånden gennem viljen: de kan blive bedraget af Satan. Dette er en sag, som vi bør oplyse os selv om. Satan er dygtig til at efterligne de følelser, som kommer fra Gud. Hvis han, med diverse arter af følelser, prøver på at forvirre kristne som stræber efter at vandre helt og fuldt efter Ånden, hvor meget mere vil han så ikke lave sine numre med dem, som ønsker at følge deres følelser. I deres jagt på det emotionelle falder de direkte i Satans hænder, for han fryder sig over at forsyne dem med alle slags følelser, som de anser for at være fra Gud. 

Den ondes ånd er i stand til at gøre folk opstemte eller nedtrykte. Når et menneske først er forført til at acceptere satan-tildelte følelser, så har dette menneske ladet Satan få foden indenfor i sin sjæl. Det vil gå videre med at blive narret yderligere, indtil Satan har opnået kontrol over næsten alle dets følelser. Undertiden vil Satan endog få det til at opleve overnaturlige følelser såsom rysten, elektriseren, frysen, det at man er ved at strømme over, svæven i luften, en ild, som brænder fra top til tå og som fortærer al urenhed osv. Når nogen er blevet forført i så vid udstrækning, begynder hele hans væsen at trives på følelser, viljen bliver totalt lammet, og intuitionen bliver fuldstændig indespærret. Han lever helt og holdent i det ydre menneske; hans indre menneske er fuldstændig bundet. På dette stadium følger han Satans vilje i næsten alt, for fjenden behøver kun at forsyne ham med nogle særlige følelser for at lede ham til hvad som helst, han måtte ønske, at han skal gøre. Tragedien er, at den troende ikke er klar over, at Satan laver numre med ham: Han betegner i stedet for sig selv som mere åndelig end andre, fordi han har sådanne overnaturlige oplevelser. 

Overnaturlige fænomener som dem beskrevet ovenfor, skader mangen en kristens åndelige liv på det forfærdeligste i dag. Utallige af Guds børn er faldet i denne grøft. De anser disse overnaturlige tildragelser - som giver dem en fysisk følelse af Andens kraft; og får dem til at være glade eller bedrøvede, varme eller kolde, leende eller~grædende; og som giver dem syner, drømme, stemmer, indre brande, og selv de mest uudsigelige vidunderlige fornemmelser - for ganske bestemt at være givet af Helligånden, og således repræsentere det højeste en kristen kan opnå. De er ikke i stand til at se, at disse tildragelser kun er den ondes værk. De ville aldrig drømme om, at den ondes ånd lige så vel som Helligånden, er i stand til at udføre et sådan værk. De er totalt uvidende om, at Helligånden virker i menneskets ånd. Alt, hvad der bevirker følelser i legemet, kommer ni gange ud af ti gange fra den ondes ånd. Hvorfor er så mange gået i denne fælde? Simpelthen fordi de ikke lever i Anden, men holder af at leve på deres følelser! Følgelig giver de den onde magt lejlighed til at lave sine numre. De kristne må lære at fornægte deres følelsesbetonede liv, for ellers vil de give fjenden lejlighed til at bedrage dem. 

Lad os alvorligt advare ethvert Guds barn mod at tage notits af sine legemlige følelser. Vi bør aldrig tillade nogen ånd at skabe en eneste følelse i vort legeme mod vores vilje. Vi bør ikke tro på nogle af disse fysiske fornemmelser. I stedet for at følge dem burde vi forbyde dem, for de udgør fjendens grundlæggende bedrag. Vi bør alene følge intuitionen i dybet af vort væsen. En omhyggelig undersøgelse af en kristens liv på følelser, kan afdække det underliggende princip i et sådant liv - hvilket er intet andet end: "for selvets skyld". Hvorfor er frydefulde fornemmelser så eftertragtede? På grund af selvet. Hvorfor er den ufrugtbringende periode så afskyet? Igen på grund af selvet. Hvorfor søge legemlige følelser? Selvet! Hvorfor ønske overnaturlige oplevelser så brændende? Selvet igen. Ah, må Helligånden åbne vore øjne, så vi ser, hvor fuldt af selvet et såkaldt "åndeligt" liv på følelser er! Måtte Herren vise os, at når vi er fyldte med jublende følelser, er vort liv stadig centreret om selvet. Det er kærlighed til det selvbehagelige! Om et åndeligt liv er virkeligt eller et falsum, kan ses af den måde, hvorpå vi behandler selvet.

"dagens by 28-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vamdrup

Vamdrup Kirke1.JPGVamdrup er en stationsby i Sydjylland med 5.022 indbyggere (2014), beliggende 8 km syd for Lunderskov, 13 km sydøst for Vejen og 15 kilometer sydvest for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark. Vamdrup hører til Vamdrup Sogn, og Vamdrup Kirke ligger i byen.

Terrænet omkring Vamdrup er en forholdsvis flad hedeslette, som bl.a. gennemskæres af den øverste del af Kongeåen, der løber syd for byen. Vest for byen får Kongeåen tilløb af Vamdrup Å, som kommer fra Søgård Sø øst for Vamdrup og løber gennem den nordlige del af byen. I den vestlige del af byen får Vamdrup Å tilløb af Nagbøl Å, som løber gennem Bønstrup Sø nord for byen.

Vamdrup-området har været befolket siden Ældre stenalder. Der er fundet flinteredskaber på Vamdrupgårds marker nær Bønstrup Sø.

Fra bronzealderhøjen Guldhøj i Holt vest for Vamdrup blev der i 1891 udgravet 3 egekistegrave, som i dag er udstillet på Nationalmuseet.

Der er fundet en del tegn på, at området omkring Vamdrup for alvor blev beboet i slutningen af Jernalderen og i Vikingetiden. Navnet "Vamdrup" stammer fra Vikingetiden, og endelsen -drup angiver, at der er tale om en udflytterlandsby. Det menes dog, at navnet har været knyttet til gården Vamdrupgård, som oprindeligt hed Vamdrup.

Vamdrup Kirke er bygget i romansk stil og stammer fra 2. halvdel af det 12. århundrede. Den er større end de fleste landsbykirker, hvilket peger på en tilknytning til Vamdrupgård samt på, at området har været ganske tæt befolket allerede i den tidlige Middelalder.

Af Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 kan udledes, at Vamdrup allerede i den tidlige Middelalder var en del af Anst Herred og dermed en del af Nørrejylland. Da landet senere blev inddelt i sysler, kom Vamdrup med i Almindsyssel, som også er en del af Nørrejylland og i øvrigt var underlagt kongen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden ...“
Paulus (Kol 3,12-13)